Amaliegade 21-25  –  Ankestyrelsen

På denne adresse kun 100 m fra Amalienborg holdt Ankestyrelsen til indtil 2012.

Her blev i årene 2008-2011 udført større og mindre vedligeholdelsesarbejder, bygningssyn, opretning af skæve gulve, skimmelsvamp, renovering af industrikøkkenet og en istandsættelse af de fine, gamle toiletrum.

De tre huse er bygget af nogle af 1700-tallets største danske arkitekter: Hofbygmester Nicolai Eigtved, der planlagde hele Frederiksstaden, tegnede og opførte nr. 23 i rokokostil, Generalbygmester Lauritz de Thurah tegnede og opførte nr. 25 i barokstil, og imellem dem tegnede Joseph Guione (fransk) nogle år senere et hus i et helt andet formsprog – nemlig nyklassicismen.

Bygningerne er naturligvis fredet.

Bygherre:
Slots- og Ejendomsstyrelsen
(nu Bygningsstyrelsen)

Projekt:
2008-2011

Byggesagens parter:
Slots- og Ejendomsstyrelsen
Erik Møller Arkitekter
Troelsgaard Rådgivende Ingeniører

Jens Aabergs rolle:
Projektleder hos Erik Møller Arkitekter